§ 3 Medlemskab
Jægerforbundet kan optage enhver uberygtet person som medlem - enten som medlem gennem en forening eller som direkte medlem.

Stk. 2. Foreningsmedlemmer kan optages som:
1) Ordinært medlem.
2) Husstandsmedlem. (Husstandspersoner hos et ordinært medlem kan optages til et reduceret kontingent, men uden ret til levering af medlemsbladet)
3) Juniormedlemskab. (Personer under 16 år kan optages til et reduceret kontingent og uden ret til medlemsblad. Et juniormedlem overføres automatisk som ungdomsmedlem i det år, vedkommende fylder 16 år)
4) Ungdomsmedlem. (Personer under 26 år kan optages til et reduceret kontingent. Et ungdomsmedlem overføres automatisk som ordinært medlem i det år, vedkommende fylder 26 år)
5) Seniormedlem. (Personer, som er født i 1948 eller tidligere kan optages som seniormedlem til et reduceret kontingent)
6) Ekstraordinært medlem. (Ordinære medlemmer kan optages som ekstraordinære medlemmer i en anden forening til et reduceret kontingent, men med samme rettigheder og pligter, som de ordinære medlemmer)
7) Kursistmedlem. (Personer kan optages som gratister i en afgrænset periode. Kursistmedlemmer har samme rettigheder og pligter som de ordinære medlemmer)
8) Æresmedlem. (Den enkelte forening indstiller æresmedlemmer og betaler kontingent for disse)
9) Kampagnemedlem. (Hovedbestyrelsen er bemyndiget til at oprette kampagnemedlemmer herunder til at reducere kontingent i kampagneperioder)
10) Lokalt støttemedlem. (Kan kun tegnes af ikke-jægere, som skal udfylde tro- og loveerklæring ved indmeldelse om, at vedkommende ikke er jagttegnsberettiget. Medlemmerne har kun adgang til vedtægtsregulerede møder uden stemmeret og aktiviteter i den lokale jagtforening og uden ret til medlemsblad)

Stk. 3. Direkte medlemmer optages som direkte medlemmer af Danmarks Jægerforbund uden tilknytning til en lokal forening til et forhøjet kontingent.

Artikel Skrevet af: Nicholai Vigger Knudsen, Danmarks Jægerforbund, 19. december 2018 

Hvor må jeg indskyde min jagtriffel?

Som riffeljæger står du måske en gang imellem overfor den udfordring, at du har behov for at indskyde din jagtriffel eller bare få verificeret, at den stadig rammer, der hvor den skal, men skydebanen har ikke åbent – hvad gør du så?

Det eneste lovgivningen direkte giver mulighed for, når du vil indskyde din jagtriffel er, at du tager på en godkendt skydebane. Hvad er så en skydebane?

Definitionen på skydebane er i dette sammenhænge og ifølge skydebanebekendtgørelsen:

”et areal med et eller flere skydebaneafsnit, som hver især har én eller flere skydestandpladser eller skiveopstillinger, der permanent er indrettet til skydning med håndskydevåben…”.

Derudover findes der desuden både midlertidige og permanente skydebaner til terrænskydning, flugtskydning, fugleskydning, paintball m.m.

Det alle skydebaner dog har til fælles, er at de skal godkendes af politiet, inden man påbegynder indretning eller anlæggelse, og igen inden man begynder at anvende dem.

Du har måske, ligesom mange jægere igennem tiden indskudt din riffel i private grusgrave, på jagtreviret, hjemme på gården eller lignende. En af udfordringerne med dette er, at det ikke direkte fremgår om det er tilladt eller forbudt. Der er dog en række praktiske årsager til, at du bør tænke dig om en ekstra gang, inden du næste gang indskyder din riffel f.eks. ude på marken.

Når du vil ud og indskyde din riffel, skal du huske:

• at du altid skal efterleve ordensbekendtgørelsens § 12, hvori der står at ”det er forbudt at benytte skydevåben, buer, slangebøsser eller lignende, at tænde bål, eller at kaste sten, snebolde, vand eller andet, hvis dette kan medføre fare eller ulempe for forbipasserende.”
• at du ikke nødvendigvis er forsikret, da den lovpligtige jagtforsikring kun dækker det erstatningsansvar, du som jagttegnsindehaver pådrager dig ved at affyre skud under jagt, dvs. under efterstræbelse af vildt eller ved at skydevåbnet affyres utilsigtet under en jagt eller i umiddelbar forbindelse med jagtens påbegyndelse eller afslutning. Så hvis der går noget galt, kan du risikere at stå med en meget stor regning.
• at skydebaner skal være forsikret, så de dækker personskade eller tab af forsørger på indtil 10.000.000 kr. og tingsskade på indtil 2.000.000 kr. pr. skade, der er forårsaget ved en enkelt begivenhed. (Alle skydebaner, der anvendes i regi af Danmarks Jægerforbund (DJ), er dækket af DJ´s kollektive ansvarsforsikring).
• at et areal, der regelmæssigt benyttes til skydninger, kan betegnes af Miljøstyrelsen som en skydebane og at miljøbeskyttelsesloven så kræver, at der udarbejdes en miljøgodkendelse. Med regelmæssigt forstås, at det samme areal anvendes til skydning mere end fem dage om året.

Det er Danmarks Jægerforbunds anbefaling, at man kun anvender godkendte skydebaner til indskydning af jagtrifler, da man på den måde er sikker på, at både forsikringsforhold og almensikkerheden er på plads.

Skydebaner som f.eks. Københavns Skyttecenter på Amager og Vingsted Skyttecenter vest for Vejle har næsten åben hver eneste dag.

Pressemeddelelse

Den 6. november 2018, Miljøstyrelse

To mårhunde spottet på Fyn

To mårhunde er inden for den seneste uge spottet på den østlige del af Fyn. Den ene er skudt, mens den anden eftersøges.

GPS-mærkede mårhunde har været i sving for at finde mager på Fyn de seneste år som led i et projekt, hvor de opsporer mårhunde af det andet køn. De kaldes også judasmårhunde. Når den GPS-mærkede hund har fundet en mage, kan det ofte ses på GPS-markeringerne og så fanges de. Magen aflives, mens den anden mårhund sættes fri igen. Mårhundene med GPS- halsbånd er nemlig steriliserede.

Den ene GPS-mærkede mårhund havde held med at finde en mage nord for Kerteminde i sidste uge. Naturstyrelsen opsporede den dog kun med henblik på at skifte batteriet i halsbåndet, men det viste sig overraskende, at den havde fundet en mage. Desværre lykkedes det magen at stikke af, og den eftersøges nu af lokale jægere, mens den GPS-mærkede mårhund er blevet genudsat.

I weekenden blev der på Tåsinge skudt en anden mårhund. Den er sendt til nærmere undersøgelse hos dyrlægerne på Veterinærinstituttet. Det var en ung han, og en tilsvarende GPS-mærket mårhund er nu udsat på Tåsinge for at koble op med en evt. mage.

”Når der bliver fundet to mårhunde inden for så kort tid på det østlige Fyn, kan det ikke udelukkes, at der kan være flere mårhunde, som har krydset Lillebælt og nu befinder sig på Fyn og Tåsinge. Vi fortsætter med at udsætte GPS-mærkede mårhunde, så vi kan fange de mårhunde, der kan være svømmet over fra Jylland, hvor mårhunden desværre er under spredning. ”siger Hans Erik Svart, biolog i Miljøstyrelsen og fortsætter:

”Vi vil opfordre alle på Fyn til at holde øje med mårhunde og indberette fund til vores indberetningsportal, og vi vil samtidig opfordre jægerne til at nedlægge dyrene”, siger han og understreger, at der kan være god grund for jægerne til at nedlægge mårhundene, eftersom de spiser dyr som ællinger, gæslinger og fasaner. Undgå dog at skyde judasmårhundene, der har tydelige gule GPS-halsbånd på.

Du kan indberette mårhunde på http://www.invasive-arter.dk

Vejledning til bekæmpelse af mårhund:

http://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-arter/hvad-kan-jeg-selv-goere/bekaempelse/bekaempelse-maarhund/

Yderligere oplysninger:

Dorte Kofoed, pressekoordinator, Miljøstyrelsen på 93 56 41 03

Ulrik Lorenzen, skovrider, Naturstyrelsen på 72 54 35 36